Bøf bernaise
Pommes frites'ne er nogle øko-nogle fra Føtex (i en bordeaux pose), bøffen er en rib eye stegt medium rare på panden (ca. 2 minutter på hver side) og saucen ...
Man tager et skalotteløg og hakker det fint, putter det i en kasserolle sammen med et par spiseskeer hvidvinseddike og en lille håndfuld esdragon. Man koger det ind, til løgene er bløde. Stik ikke snuden ned i det, for det svider i øjnene. Lad køle og put det i en blender sammen med fire pasteuriserede æggeblommer og blend. Tilsæt herefter, mens blenderen kører, smeltet smør (ca. 150 g), som ikke er for varmt (for så koagulerer blommerne). Blend, blend, blend. Din bearnaise er nu færdig. Den er bare ikke særlig varm. Så lige inden, den skal bruges, varmer du den MEGET forsigtigt op. Igen ... Ikke koagulere. Nammenam.
0 Comments:
Post a Comment
<< Home