Et besøg på Fiskebaren i Kødbyen

Jeg har netop spist en udsøgt tøsemiddag på Fiskebaren i Kødbyen. Menukortet er inddelt i rå retter, små varme og så hovedretter. Der er én kødret (Ribeye til kr. 225,-), så man skal altså kun spise her, hvis man vil spise fisk eller skalddyr. Og det ville jeg!

Tjeneren (en sød, høj, storsmilende pige med en nordisk gudenavn) informerede os venligt om menukortets inddeling i rå og tilberedte retter - det rå og det almindelige køkken. Hvis vi valgte forretter fra begge køkkener, kunne de desværre ikke garantere, at vi ville få dem samtidig. Godt så. Fin servicemeddelelse, så det tegnede godt.

Det var rigtig svært at vælge, da der var meget at vælge mellem. Men da jeg bestemt ikke er til østers, kunne jeg nemt vælge dem fra. I stedet faldt valget på kammuslinger fra Østersøen med frysetørrede hindbær og valnøddeolie (kr. 100,-). Dertil et glas "frugtig hvidvin" (kr. 50,-). Kammuslingerne var faste og meget milde i smagen, og valnøddeolien klædte dem fint.


Til hovedret valgte jeg porcheret havkat fra Vesterhavet med kartofler med karl johan-halløj + gulerødder og andre fine ting (kr. 225,-). Hertil bad jeg om et glas rosévin, og så begyndte det at skride for servicen. Jeg kunne se, at vinen blev hældt op i et glas, som stod og blomstrede alene i baren. Min gudindetjener vimsede omkring og var øjensynligt begyndt at blive stresset over de mange mennesker, der efterhånden var begyndt at mylre ind. Men vinen måtte jeg spejde langt efter, og i stedet slukkede jeg tørsten i kulfiltreret vand med blid brus.

Min medspiser havde valgt to mindre lune retter til hovedret (hjertemuslinger og blåmuslinger). Da hun bestilte, spurgte tjeneret meget servicemindet, hvilket ret der skulle komme først, eller om de skulle komme samtidig. Det var jo et svært spørgsmål, så min medspiser valgte lidt presset bare at få dem begge samtidig. Men mens hun så sad der og spiste hjertemuslingerne, kom tjeneren nærmest bebrejdende hen til bordet og satte en skål over blåmuslingerne med kommentaren "det skærer i mine øjne at se det der".

Da jeg havde spist hovedretten, som virkelig smagte godt og velafbalanceret, kom en mandlig tjener med min rosévin. Jeg sagde, at den desværre kom lidt for sent, da jeg skulle have haft den sammen med min mad. Efter at han lige havde rundet baren med glasset igen, kom han tilbage med det og sagde, at jeg kunne få glasset gratis. Beklager. Vinen smagte fint, så det var jo godt nok.

Da vi var færdige, kom den nordiske gudinde tilbage og tilbød kaffe og dessert, men vi kunne ikke rigtig klemme mere ned, så vi bad bare om regningen. Da den kom, var rosévinen ikke trukket fra. Nu bliver det jo ærgerligt, at kr. 50 skal være med til at ødelægge indtrykket for en rigtig god aften, hvor maden virkelig var i top. Men I skal ikke spares for tjenerindens kommentar, da jeg påpegede, at jeg ikke skulle betale for roséen. Om sin mandlige kollega sagde hun: "Han giver til højre og venstre. Hvis du havde været en mand, havde du nok ikke fået det gratis."

Mætte og tilfredse over maden, forundrede over det danske serviceniveau forlod vi Fiskebaren og satte kursen mod Siciliansk Is, hvor vi indtog desserten. Mums!