Et sultent menneske skriver

Jeg elsker mad. Jeg tænker meget på mad, og engang imellem deler jeg med dig, hvad jeg spiser ...

Sunday, December 09, 2012

Hønsekødssuppe - en klassiker

En rigtig klassiker i det kolde vintervejr: Hønsekødssuppe.

Jeg har aldrig lavet det før, men det bliver ikke sidste. Sådan gør du:

3 hele kyllingelår (under- og over-) puttes i en gryde med vand. Det bringes i kog sammen med det øverste, grønne fra 3 porrer, en skive selleriknold eller nogle stængler bladselleri, et gulerød i stykker, laurbærblade, 10 peberkorn, 1 chili og lidt timian. Tilsæt salt, når det koger.

Lad det koge en times tid. Tag kyllingen op, og filtrer suppen, så de slatne grøntsager sies fra. Tilsæt 2 gulerødder skåret i tern, det hvide fra porrerne i skiver og 2-3 pastinakker skåret i tern. Lad det koge i 10-15 minutter - alt efter hvor crispy, du ønsker grøntsagerne. Tag kyllingekødet af kyllingen og tilsæt det suppen. Smag til med salt og peber og tilsæt evt. noget kyllingefond, umamipaste eller andet, hvis du synes, den mangler smag.

Spis med brød rygende varm!
Posted by Picasa

0 Comments:

Post a Comment

<< Home