Restemad

Som barn var jeg aldrig særlig meget for at skulle spise rester. Jeg kunne på en eller anden måde bare ikke rigtig lide tanken om at spise det samme to dage i træk (med mindre det lige var min livret, lasagne). Men som voksen har jeg fået et lidt mere afslappet og nuanceret forhold til at spiste rester fra dagen efter. Nok mest fordi jeg selv kan bestemme, hvordan resterne skal behandles, men også fordi jeg synes, det er sjovt at arbejde videre med noget, som smagte godt i går, men som også kan bruges i dag. Og sidst men ikke mindst synes jeg, at det er rigtig dejligt ikke at lade god mad gå til spilde, selvom den bruges i en anden kontekst, end den oprindeligt var tænkt.

Så derfor stod aftensmaden i dag på en cæsarinspireret salat bestående af en rest rød krølsalat, rucola og svinekoteletten fra i går - krydret med parmesanflager og en cæsaragtigdressing. Dressingen er jeg inspireret af fra Billy Cross' kogebog om amerikansk mad. Den består af god olivenolie, citron, salt, Hellmann's mayo og worchestersauce. Ikke noget med ansjoser eller noget.

Bo Bechs brød fra i går, som i dag begynder at blive tørt, blev ristet i ovnen på den ene side, inden det fik en skive gedeost på den anden side og blev ristet videre, til osten sydede og begyndte at løbe ud. Ikke så mange dikkedarer, men et fint og mættende måltid. I aften (det er jo fredag) sammen med min nye yndlingshvidvin (fra Fakta!) Gray Fox's Chardonnay fra Californien.

Senere på aftenen kan det være, at jeg sætter skeen i et lille bæger is fra Skarø.