Et sultent menneske skriver

Jeg elsker mad. Jeg tænker meget på mad, og engang imellem deler jeg med dig, hvad jeg spiser ...

Tuesday, September 05, 2006

"Eksotisk karrysuppe"

I bedste Alt for damerne-stil lavede jeg denne karrysuppe, som består af kokosmælk, karry, bladselleri, (porre), æble, grøntsagsbouillon, chili, limeblade, ris, røde linser. Jeg tilsatte desuden lidt lime. Den smagte godt, omend jeg kunne forestille mig, at det ville smage bedre, hvis man peppede den lidt op med grøn eller rød karry, citrongræs, fiskesovs osv. Tilbehøret er naan-brød.

3 Comments:

At 10:16 PM, Blogger cyclonebill said...

Ja, undskyld. Men der er kun én rigtig karrysuppe, og det er Gustavs karrysuppe. Til 2-3 personer:

1 løg
4 fed hvidløg
4 spsk karry - eller mere
1 lille dåse kokosmælk
½ l grøntsagsbouillon
1 ds flåede tomater
1/4 l fløde
½ ds ferskner
150 g rejer

Løg og hvidløg hakkes og svitses. Karry, bouillon, kokosmælk, tomater og fløde tilsættes og simrer 15 min. Fersken og rejer tilsættes, suppen koges op og serveres.

 
At 9:46 PM, Blogger Elnif said...

Ok, lyder lækkert. Men hvem er Gustav?

 
At 2:53 PM, Blogger cyclonebill said...

Jamen, det er bare ham jeg har fået opskriften af for mange år siden.

 

Post a Comment

<< Home