Mortens aften på egne ben

Jeg må bekende en ting: Faktisk betød Mortens aften mere for mig, end jeg egentlig lige gik og troede. Altså selve det her med, hvorfor vi lige fejrer det osv. betyder ikke så meget, men det er måske ikke overraskende faktisk maden, der betyder noget.

Forklaringen skal formentlig nok findes i, at jeg i hele min opvækst har fået serveret hjemmelavet Mortens and med kartofler, rødkål og brun sovs. Selvfølgelig fordi det var Mortens aften, men nok så væsentligt fordi det var min farmors fødselsdag.

I 29 år har jeg hvert eneste år den 10. november fået serveret traditionel and med kartofler, rødkål og brun sovs. De første mange år stod min kære farmor for traktementet, mens det de senere år har været min far. Mortens aften har for mig madmæssigt været som en slags mini-juleaften (mini, fordi de brunede kartofler er udeladt).

Men i år skulle det være anderledes. Og hvad gør man så? Ja, nogle lader måske dagen flyve af sted som enhver anden kold og grå onsdag i november. Men jeg valgte at tage skeen i egen hånd, og jeg vil sige, at det ikke er gået stille for sig i mit lille sind.

Melbolle eller Maizena?
Jeg har aldrig før prøvet at lave brun sovs, så bare dét var en udfordring. En anden - mere håndgribelig udfordring - har været tid. For hvordan er det lige, at helstegt andesteg harmonerer med to fuldtidsjobs og to børn? Det gør det heller ikke, vil jeg afsløre. Derfor blev det helstegte andebryster, men det vender jeg tilbage til.

Forberedelserne startede i går, hvor jeg kogte fonden til sovsen (meget belejligt fik vi boller i karry, og kogevandet kunne efterfølgende spædes op med en flækket gulerod, lidt selleri, frisk timian, hvidløg og en halveret tomat). Den simrede og stod natten over.

I dag har jeg så filtreret den og kogt den yderligere ind, farvet den med kulør (det foreskriver traditionerne), tilsmagt den med lidt tyttebærgelé og sennep. Men så kom det store spørgsmål: Hvordan jævner man sovsen? Og her er der jo (mindst) to skoler: Melbolle eller Maizena.

Min far svarede hurtigt og præcist på spørgsmålet. "Melbolle," kom det prompte. Men okay, hvordan laver man lige sådan en? Nå, det fandt jeg ud af (noget med mel og smør blandet sammen) og så ned i sovsen.

Andebrysterne fik 10 minutter på fedtsiden med salt og peber på panden (fedtsiden var ridset inden) og så ca. 30 minutter i ovnen på 180 grader. Hvile i 15 minutter og saften i sovsen.

Kartofler er kartofler. Kogte.

Rødkålen har jeg snydt mig til. Beauvais' økologiske var fin denne aften.

Så nu er vi klar til jul!