Et sultent menneske skriver

Jeg elsker mad. Jeg tænker meget på mad, og engang imellem deler jeg med dig, hvad jeg spiser ...

Tuesday, October 26, 2010

Hos Grisefoden

I Paris over for Les Halles ligger restauranten Au pied de cochon, som jeg var på for nylig. Stedet er stort og hektisk, parisisk og skønt. Det har vist nok døgnåbent, hvilket under normale omstændigheder ville gøre, at jeg holdt mig på afstand af det. Men en fransk gift kvinde havde anbefalet mig stedet, og jeg blev ikke skuffet.
(Mange af retterne - skal det lige indskydes - har grisefod som hovedingrediens, så vælg det engelske menukort, hvis dit franske er lige så rustent som mit. Min seksårige søn syntes IKKE om pata negra - den spanske grisefodsret, jeg i min forvirring fik bestilt til ham, men som stedet pga. den sproglige forvirring ikke valgte at charge, hvilket jeg synes, er ret venligt gjort)

Jeg holdt mig til en fransk forretsklassiker: Snegle i hvidløgs- og persillesmør.


Laks med garniture og skøn smørsovs.


"La vie en rose". Ret gennemført grisedessert - alt det hvide ER flødeskum ...


Til regningen hørte disse meget fine marengs.

Labels: , , , , , ,

0 Comments:

Post a Comment

<< Home