Et sultent menneske skriver

Jeg elsker mad. Jeg tænker meget på mad, og engang imellem deler jeg med dig, hvad jeg spiser ...

Tuesday, July 25, 2006

Hvad skal man spise?

Jeg har siddet de sidste par timer (!) og forsøgt at udrette noget konstruktivt på kontoret. Men ak, det bliver bare ikke til en skid. Jeg sidder konstant og tænker på, hvad jeg skal lave at spise i aften. Jeg kan ikke finde ud af det. Hver gang jeg har tænkt på noget, siger jeg til mig selv: "aj, det har jeg egentlig ikke lyst til." Jeg føler mig også lidt begrænset af nogle indkøb, jeg gjorde i går. Majskolber og blomkål. Det er for det første en ret underlig kombi, og for det andet er ingen af grøntsagerne mine yndlings. Altså, jo, majskolber er da okay med en masse smør på, men de klistrer i tænderne, de satans små majskorn. Blomkål er også fint, hvis det er overloadet med bechamel. Men så passer tingene jo ikke sammen. Så hvad gør jeg?! Jeg havde tænkt at gratinere blomkålet og dampe majsene. Hvad skal jeg så spise til? Noget kød af en eller anden art, for fisk er vist ikke for hittet til det. Eller hvad? Jeg er virkelig i syv sind, og jeg er så ubeslutsom, at det gør helt ondt. Av, av.

Måske skulle jeg bare gå mig en tur i supermarkedet og finde ud af det. Sagen er, at jeg har vildt meget lyst til at bage eller lave et eller andet lækkert, men samtidig gider jeg ikke rigtigt. Ville måske hellere bare have det serveret i dag.

1 Comments:

At 3:24 PM, Blogger cyclonebill said...

Jamen altså, der er jo god tid!

Du skal da bare vente til du er virkelig sulten, og så se hvad du har lyst til. Hvis det ikke lige er majs eller blomkål, kan det jo nok holde sig til i morgen eller i overmorgen.

Mht. majs plejer jeg bare at skære dem af kolben. Ved godt alle synes det er selve charmen at gnave, men det smager altså virkelig godt når de er skåret af: friske søde majs med lidt smør, lidt cayennepeber og en masse salt.

 

Post a Comment

<< Home