Når det sker, at jeg spiser både forret, hovedret og dessert, så tænker jeg: "Man burde spise en tre retters menu hver aften." Men det er selvfølgelig ikke altid, at tiden og overskuddet lige er til det. Heldigvis var begge dele til stede her til aften. Menuen stod på:
Forret
Butternutsquashsuppe
Hovedret
Argentinsk oksebøf med peberfrugtgarniture

Dessert
Danske jordbær med rørsukker og fløde
Her er opskrifterne på suppen og garnituren:
Butternutsquashsuppe (opskrift fra
Aarstiderne)
Det har du brug for: 1 butternutsquash, 1 løg - grofthakket, 1 dåse kokosmælk, 5 cm ingefærknold, finthakket el. 2 tsk. tørret, 1 rød peberfrugt, grofthakket, Olivenolie
Sådan gør du: Skræl butternutsquashen ved enten at bruge en tyndskræller - eller ved at skære top og bund af, stille den på bunden og skære skrællen af. Flæk den, fjern kernerne, og hak den i store tern. Varm olie op i en stor gryde og tilsæt løg. Sautér løgene, tilsæt ingefær og rør rundt. Tilsæt peberfrugt og butternutsquash, og hæld vand på til det dækker med 1 cm. Lad det koge i 25 min. Tilsæt ½ dåse kokosmælk, og blend suppe med en stavblender eller en normal blender. Smag til med salt og peber og måske lidt ekstra ingefær.
PeberfrugtgarnitureVarm olivenolie i en kasserolle og smid peberfrugtstykkerne i. Lad det simre ved høj varme, så det syder og tager lidt farve. Tilsæt derefter et skvæt balsamico og lad det simre et par minutter ved svagere varme. Vend til sidst et ordentlig drys parmesan og sluk for blusset.