Lidt og lasagne

Bresaola, bøffelmælksmozzarella, rucola, god olivenolie og brød.

Kødsovs, som har simret i timevis, bechamelsauce, friske lasagneplader (Pasta Giulia fra Føtex).

Bonkringle

I dag var jeg den lykkelige indehaver af boner for 1000 kroner (1028 for at være helt præcis) til bageren, og det udløser altså en bonkringle. Prøv selv at google "bonkringle". Ret interessant - men på mit arbejde ved de fleste altså helt præcis, hvad det er.

Egentlig skal en sådan kringle bestilles dagen i forvejen, lærte jeg. Men ekspedienten var så venlig at lade mig få to valgfrie stænger i stedet.

Faktisk er det der med basser på kontoret en helt overset luksus, synes jeg. Tanken om det minder mig på en eller anden måde rigtig meget om det afsnit af "Da Lotte blev usynlig", hvor moderen (spillet af Anne Marie Helger) sidder og drikker sort kontorkaffe med en smøg i den ene hånd og en basse i den anden hånd, og Mikkelsen (Ole Thestrup) bare kommer ind og skælder ud. Eller scenen, hvor faderen (Finn Nielsen) en weekend morgen irettesætter storebroderen Øffe med et vredt udbrud, hvor han vrisser: "Man starter ikke med wienerbrødet, Øffe!"

Meget er sket siden 1987, og stængerne i dag var gode og syndige - akkurat, som sådan noget skal være ...


Så nu går jagten på den næste bonkringle, som jeg vil huske at bestille i forvejen.

Lidt lyserødt

Dagen i går stod i hjerternes tegn. Det betød, at aftenens kage inspirerede frokostvalget, som bestod af godter fra Meyers Deli: Kernebrød, kyllingesalat og rødbedehumus. Rødbedehumusen er særligt god. Den består af kikerter, rødebede, cayennepeber, spidskommen, tahin m.m. Den eksakte opskrift kender jeg ikke, men jeg vil prøve at efterligne den en dag ved lejlighed, for den ER vitterligt virkelig god. (Kartoflerne var bare en rest fra forleden dag).










Til aftenes hjertefest blev det til en lagkage med hindbær og vanillecreme. Den lyserøde glasur er lavet af saft fra hindbærene, og de hvide hjerter er af hvid chokolade ... Kagen var så stor en succes, at den blev revet væk.

Travl tirsdag

Chèvre chaud - en evergreen, når det kommer til forretter. Bo Bechs brød i skiver, gedeost i skiver -> i ovnen. Salat med olie, balsamico, dijon og salt.

Halvstegt (altså stegt i halve, men gennemstegt) poussin, spidskål sauteret med soya, kartofler og salsa verde af crème fraîche, persille, hvidløg, dijon, hakket rød peber, salt og peber.

Fransk hindbærtærte (snyderen fra Irma) med øko-crème fraîche. Mmmmm

Og så min bedre halvdels helt fantastiske kaffe - baseret på Miscela Uno fra Risteriet og mælk; skummet til perfektion!

Burger og fisk

Lørdag stod den på klassisk cheeseburger - boller (jubilæumsboller) fra Føtex, som var ganske fine, og pommesfrites'ne var øko chef de pommes - også fra Føtex. Jeg elsker en klassisk burger bygget i denne rækkefølger: Bolle, mayo (Hellmann's, selvfølgelig), salat, bøf (stegt med ost på toppen, cheddar), tomat, saltagurk, ketchup - og så den lille ekstra feature: Sambal Oelek - bolle. Det fås ikke meget bedre, når det skal være klassisk og simpelt.

Engang faldt jeg over en opskrift en Rocky-kogebog. Rocky var H&M's jeansbrand engang i midten af halvfemserne, og de udgav en kogebog med opskrifter fra nogle af de lande, som H&M har butikker i. Bl.a. var der opskrift på en Jämtland char. Jeg fandt aldrig ud af, hvad char skulle være for en fisk, og jeg har siden moderniseret denne opskrift.

Basis er en hvid fladfisk. I dag brugte jeg rødspættefileter, som jeg lige vendte i lidt sigtemel. I et fad en lille smule olivenolie, et hakke løg og to bundte forårsløg - bare den nederste sprøde del. Ovenpå med fiskene, hvidvin, salt, peber og rosapeber og rigeligt med piskefløde. I ovnen på 200 grader i ca. 15 minutter. Serveret med ris og friske kogte bønner.

Restemad

Som barn var jeg aldrig særlig meget for at skulle spise rester. Jeg kunne på en eller anden måde bare ikke rigtig lide tanken om at spise det samme to dage i træk (med mindre det lige var min livret, lasagne). Men som voksen har jeg fået et lidt mere afslappet og nuanceret forhold til at spiste rester fra dagen efter. Nok mest fordi jeg selv kan bestemme, hvordan resterne skal behandles, men også fordi jeg synes, det er sjovt at arbejde videre med noget, som smagte godt i går, men som også kan bruges i dag. Og sidst men ikke mindst synes jeg, at det er rigtig dejligt ikke at lade god mad gå til spilde, selvom den bruges i en anden kontekst, end den oprindeligt var tænkt.

Så derfor stod aftensmaden i dag på en cæsarinspireret salat bestående af en rest rød krølsalat, rucola og svinekoteletten fra i går - krydret med parmesanflager og en cæsaragtigdressing. Dressingen er jeg inspireret af fra Billy Cross' kogebog om amerikansk mad. Den består af god olivenolie, citron, salt, Hellmann's mayo og worchestersauce. Ikke noget med ansjoser eller noget.

Bo Bechs brød fra i går, som i dag begynder at blive tørt, blev ristet i ovnen på den ene side, inden det fik en skive gedeost på den anden side og blev ristet videre, til osten sydede og begyndte at løbe ud. Ikke så mange dikkedarer, men et fint og mættende måltid. I aften (det er jo fredag) sammen med min nye yndlingshvidvin (fra Fakta!) Gray Fox's Chardonnay fra Californien.

Senere på aftenen kan det være, at jeg sætter skeen i et lille bæger is fra Skarø.

Simpelt, men godt

Dagens hurtige hverdagsaftensmad bestod af et italiensk inspireret to-retters måltid under mottoet "simpelt, men godt".

Tortellini med ricotta- og spinatfyld og pesto. Desværre ikke hjemmelavet pesto. Denne pesto var fra Irmas køledisk, og den var faktisk ikke noget at råbe hurra for. Den var sådan lidt for syrlig i det, men okay. Når bare pastaen er kogt ordentligt og saltet fint, så går det an som en lille forret (primo).

Som hovedret (secondo) havde jeg valgt økologiske svinekoteletter (også fra Irma), og de overraskede i både smag og saftighed. Jeg stegte dem på panden med rosmarin og salt - simpelt og godt. Til slut kogte jeg lige panden af med lidt rødvin. Et af mine absolutte svage punkter er - lyder måske lidt ulækkert - stegesky. Jeg ved næsten ikke noget bedre end, når jeg egentlig er færdig med at spise, at sidde og dyppe lækkert brød (dette: Bo Bechs friskbagte brød) i skyen. Et lille squeez citron på koteletten gør det nammenam. Tilbehøret (contorno) var noget så usexet, men dog meget sunde og rige på antioxidanter: dampet broccoli. Tilpas tilsmagt med salt er det sågar noget ungerne også slubrer i sig.

Så mangler vi bare desserten. Og det var der desværre ikke noget af på denne helt almindelige torsdag aften. Og drikkevarerne: Det blev bare til apolinaris (skørt ord for vand med brus).

Et besøg på Fiskebaren i Kødbyen

Jeg har netop spist en udsøgt tøsemiddag på Fiskebaren i Kødbyen. Menukortet er inddelt i rå retter, små varme og så hovedretter. Der er én kødret (Ribeye til kr. 225,-), så man skal altså kun spise her, hvis man vil spise fisk eller skalddyr. Og det ville jeg!

Tjeneren (en sød, høj, storsmilende pige med en nordisk gudenavn) informerede os venligt om menukortets inddeling i rå og tilberedte retter - det rå og det almindelige køkken. Hvis vi valgte forretter fra begge køkkener, kunne de desværre ikke garantere, at vi ville få dem samtidig. Godt så. Fin servicemeddelelse, så det tegnede godt.

Det var rigtig svært at vælge, da der var meget at vælge mellem. Men da jeg bestemt ikke er til østers, kunne jeg nemt vælge dem fra. I stedet faldt valget på kammuslinger fra Østersøen med frysetørrede hindbær og valnøddeolie (kr. 100,-). Dertil et glas "frugtig hvidvin" (kr. 50,-). Kammuslingerne var faste og meget milde i smagen, og valnøddeolien klædte dem fint.


Til hovedret valgte jeg porcheret havkat fra Vesterhavet med kartofler med karl johan-halløj + gulerødder og andre fine ting (kr. 225,-). Hertil bad jeg om et glas rosévin, og så begyndte det at skride for servicen. Jeg kunne se, at vinen blev hældt op i et glas, som stod og blomstrede alene i baren. Min gudindetjener vimsede omkring og var øjensynligt begyndt at blive stresset over de mange mennesker, der efterhånden var begyndt at mylre ind. Men vinen måtte jeg spejde langt efter, og i stedet slukkede jeg tørsten i kulfiltreret vand med blid brus.

Min medspiser havde valgt to mindre lune retter til hovedret (hjertemuslinger og blåmuslinger). Da hun bestilte, spurgte tjeneret meget servicemindet, hvilket ret der skulle komme først, eller om de skulle komme samtidig. Det var jo et svært spørgsmål, så min medspiser valgte lidt presset bare at få dem begge samtidig. Men mens hun så sad der og spiste hjertemuslingerne, kom tjeneren nærmest bebrejdende hen til bordet og satte en skål over blåmuslingerne med kommentaren "det skærer i mine øjne at se det der".

Da jeg havde spist hovedretten, som virkelig smagte godt og velafbalanceret, kom en mandlig tjener med min rosévin. Jeg sagde, at den desværre kom lidt for sent, da jeg skulle have haft den sammen med min mad. Efter at han lige havde rundet baren med glasset igen, kom han tilbage med det og sagde, at jeg kunne få glasset gratis. Beklager. Vinen smagte fint, så det var jo godt nok.

Da vi var færdige, kom den nordiske gudinde tilbage og tilbød kaffe og dessert, men vi kunne ikke rigtig klemme mere ned, så vi bad bare om regningen. Da den kom, var rosévinen ikke trukket fra. Nu bliver det jo ærgerligt, at kr. 50 skal være med til at ødelægge indtrykket for en rigtig god aften, hvor maden virkelig var i top. Men I skal ikke spares for tjenerindens kommentar, da jeg påpegede, at jeg ikke skulle betale for roséen. Om sin mandlige kollega sagde hun: "Han giver til højre og venstre. Hvis du havde været en mand, havde du nok ikke fået det gratis."

Mætte og tilfredse over maden, forundrede over det danske serviceniveau forlod vi Fiskebaren og satte kursen mod Siciliansk Is, hvor vi indtog desserten. Mums!